Danske golfspillere

Skal man have “bjørn” i sit navn for at blive til en god golfspiller? Det skal man nok ikke, men det er nu pudsigt, at to af de bedste danske golfspillere hedder henholdsvis Thomas Bjørn og Thorbjørn Olesen. Vi tager et kig på begge i denne artikel.

Thomas Bjørn

Thomas Bjørn blev født i Silkeborg i 1971 og han er den mest succesrige danske golfspiller i og med, at han har vundet 15 turneringer på verdensplan på den europæiske tour. Bjørn lagde ud med at vinde Loch Lomond World International tilbage i 1996, og den seneste triumf kom ved Nedbank Golf Challenge i december 2013.

Thorbjørn Olesen

Thorbjørn Olesen var kun syv år gammel, da Thomas Bjørn vandt sin første internationale turnering. Olesen er blandt nutidens bedste danske golfspillere, og han ender ofte som den bedste dansker i forskellige turneringer, som da han fx for nyligt spillede lBMW International Open i München.

Olesen har allerede vundet fem turneringer på den europæiske tour. Han lagde ud med at vinde Sicilian Open i 2012, og herefter har han vundet ISPS Handa Perth International, Alfred Dunhill Links Championship, Turkish Airlines Open og Italian Open for nylig i juni 2018.

Reply