Nye sportsgrene ved OL

Næste år er der OL i Tokyo i Japan, og her vil der være fem nye sportsgrene på programmet, som skal være med til at skaffe flere seere til det allerede verdensomspændende event. Her er der tale om skateboard, klatring, baseball/softball, karate og surf.

Baseball og softball har tidligere været en del af det olympiske program, men det blev vraget inden OL i Beijing i 2008. Nu 12 år senere er den populære holdsport tilbage på programmet.

Det er ikke alle fem sportsgrene, der vil have dansk deltagelse, når der er OL i Tokyo næste år. Der er desværre ikke nogen udsigt til, at der er danskere, som vil formå at kvalificere sig til surf og klatring ved OL i 2020.

Til klatring bliver der udtaget henholdsvis 20 mænd og 20 kvinder, men formanden for det Danske Klatreforbund Carsten Isaksen har allerede udtalt, at de danske klatrere på nuværende tidspunkt ikke nærmer sig verdenseliten, og derfor satser de først på at deltage ved OL i Paris i 2024, hvis de skal satse på noget.

Der bliver også udtaget 20 mænd og 20 kvinder til surf ved OL, og heller ikke her regnes der med, at Danmark kommer med, men forhåbentlig vil det også se anderledes ud, når der OL i Paris i 2024.

mts_wordx