Derfor er det ekstra vigtigt at sportsstjerner passer på bisserne

Det er vigtigt at hele befolkningen passer og plejer alle tænderne i munden. Men der er argumenter for at det især er betydeligt at atleter er opmærksomme på mundhygiejne med tandbørstning og mundskyl.

Atleter er ekstra udsatte for problemer med tænderne

En undersøgelse fra University College London i den engelske hovedstad har tidligere undersøgt den mundtlige hygiejne i sportens verden. Her foretog de en rundspørge blandt 352 mandlige og kvindelige atleter, som dyrker sportsgrenene roning, fodbold, hockey, sejlsport, atletik, cykling, rugby og svømning. Undersøgelsen fandt frem til at elite atleter typisk har ringe mundhygiejne på trods af at de prøver så vidt som muligt at pleje tænderne.

Undersøgelsen fandt frem til at 94 procent af de adspurgte atleter børster tænderne mindst to gange om dagen, som er højt sammenlignet med den almene befolkning. I Storbritannien børster omkring 75 procent af befolkningen tænderne mindst to gange om dagen.

Undersøgelsen viste at næsten halvtreds procent af de adspurgte havde problemer med tandhygiejne som fx huller, som ikke var blevet fikset. Desuden fortalte 32 procent af de adspurgte også at deres mundlige hygiejne har haft en dårlig indflydelse på såvel træning som ydeevne.

Mange eksperter peger på at det skyldes det høje indtag af energidrikke, proteinbarer og energi gelé, som alle tre er kendte for at beskadige tænderne. Derudover siges det også at atleter er mere udsatte for sygdomme i munden, på grund af tendensen til tør mund i forbindeles med intensiv træning.

Julehilsen med opfordring til at børste tænder

Hen over den seneste jul modtog de britiske OL-atleter julekort med opfordring til at passe ekstra godt på mundhygiejnen. De modtog en pakke med mundskyl, gode tandbørster og lidt god chokolade.

Det er et tiltag, som skal bidrage til at reducere antallet af træningsdage, som går til spilde på grund af sygdom. Chokoladen blev sendt som en påmindelse om hvor vigtigt det er at rense bisserne efter indtagelse af søde sager.

Landet ligger nemlig således at det engelske sportsinstitut English Institute of Sport (EIS) fandt i 2019 frem til at samlet set mistede 1200 atleter 100 træningsdage i løbet af de to første uger i januar.

Ikke overraskende tager selv seriøse atleter den lidt mere med ro hen over julen, og konsekvenserne mærkes for alvor i januar måned med sygdom som hoste og forkølelse.

Plej munden og reducer risici for sygdomme

Undersøgelser har heldigvis også vist at pleje af den mundlige hygiejne kan reducere risici for at blive påvirket af de virusser, som er i omløb. Det er især vigtigt at undgå huller i tænderne, da karies kan skabe mere end smerte i munden.

Med huller i tænderne har du flere åbne indgange, hvor bakterierne kan trænge ind i kroppen. Det lyder måske ubehageligt, men det er vigtigt at være opmærksom på for såvel atleter som den almene befolkning, der ønsker at passe godt på helbredet.

mts_wordx