De mest mindeværdige øjeblikke ved de Olympiske Lege

Danmark er blevet samlet som nation flere gange, når de dygtige atleter fra Team Danmark har vundet medaljer ved de Olympiske Lege, men hvad har været de største øjeblikke? Det undersøgte YouGov i en befolkningsundersøgelse op imod OL i Rio i 2016.

Damernes håndbold guld ved OL i 1996

I undersøgelsen blev 2018 danskere i alderen 18-75 år spurgt om de mest mindeværdige øjeblikke ved OL, og 44 procent af danskerne pegede på OL-guldet, som de danske håndbolddamer vandt ved OL i Atlanta i 1996.

Undersøgelsen blev foretaget før OL i Rio 2016, og derfor kan det tænkes, at de danske håndboldherrer slog damerne af pinden, da de skrev historie ved at vinde OL-guld, men hvor mange danskere der ser det som det mest mindeværdige øjeblik vides endnu ikke.

Derimod vides det, at 33 procent af de adspurgte danskere mente, at guldfirerens OL-præstationer, som bragt vandt seks OL- medaljer i perioden mellem 1994 og 2016, var blandt de mest mindeværdige øjeblikke.

På tredjepladsen finder vi 16 procent af danskerne, der mener at Poul-Erik Høyer står bag den mest mindeværdige præstation af en dansker. Høyer vandt guld i OL-badminton i Atlanta i 1996.

Reply

mts_wordx