Find den sportsgren, du kan lide

Motion er vigtigt – det ved vi alle. Det er faktisk ikke så vigtigt, hvor meget vi okser rundt, men blot det, at vi får rørt os hver dag gør, at vi kan holde os lidt sundere og undgå mange af de livsstilssygdomme, der ellers plager folk her i den vestlige verden.

Ofte hører, vi at vi skal gå 10.000 skridt hver dag, men det er ikke antallet af skridt der er vigtigt – det handler mere om, at man rører sig og gør det med det, der kaldes moderat intensitet. Altså, man må godt blive forpustet, svede lidt og synes det er anstrengende – men man behøver ikke belaste sin krop til det yderste. Får man brugt sin krop hver dag med en vis intensitet, ja så får man de bedste gevinster for sin sundhed.

Mange gange har vi et mål med vores motion, der ikke bare handler om et godt helbred: Vi vil også tabe os, så vi kan passe en af de nytårskjoler, som vi har set på NA-KD, og som vi rigtig godt kunne tænke os at bære ved den næste store nytårsfest. En flot kjole lyser hele rummet op, og vi får opmærksomhed når vi træder ind – men vi skal også helst have skikkelsen til at bære den. Og her kan motionen også hjælpe os.

Hvilken motion passer dig bedst?

Du har frit valg på alle hylder, når du skal finde den motionsform, som passer dig bedst. Vil du gerne ud at løbe i naturen – go for it! Det kræver kun et par ordentlige løbesko og behageligt tøj, som du kan holde ud at have på, også hvis løbet betyder, at du kommer til at svede. Som begynder er det slet ikke nødvendigt med fancy støttestrømper og alt muligt andet – løb er en af de mest enkle motionsformer at begynde med.

Måske vil du hellere i fitnesscentret og banke kroppen gennem med alle de forskellige maskiner? Det er også lige at gå til. Eller hvad med at finde en god ven og meld jer til badminton? En times badminton en eller to gange om ugen betyder, at du får brugt alle kroppens muskler, og det betyder ingenting om I kan ramme bolden eller ej. det er lige så god motion at rende rundt og samle bolde op som at skyde dem over nettet…Så kan du kombinere badmintonspillet med en gåtur de andre dage, og så er du godt på vej til et nyt, sundt liv.

Det afgørende er at finde en form for motion, som man kan holde ud, og som man ikke bliver træt af. Alt for mange starter ud med fuldt blus i fitnesscentret, og i løbet af kort tid brænder flammen ud, fordi man ikke kan holde gejsten oppe. Så find en motion, hvor du glæder dig hver gang, du skal afsted, og nyd dit nye, sunde liv.

Reply

mts_wordx