De største OL Skandaler

Når de Olympiske Lege er et så verdensomspændende event som det er, overrasker det ingen, at der også har været flere forskellige skandaler i OL historien, som du kan læse om i denne artikel.

Der skal være fair spil ved OL

I flere forskellige sportsgrene har vi ofte oplevet, at landshold eller spillere bevidst prøver på at tabe for at møde en svagere modstander i de efterfølgende kampe, men den går altså ikke i de Olympiske Lege.

Til OL i Beijing 2008 blev otte kvindelige badmintonspillere smidt ud af turneringen, da de bevidst havde prøvet på at tabe damedouble kampe. Her var der tale om spillere fra Indonesien, Sydkorea og Kina.

Når “knæk eller bræk” får en anden betydning

Op til Vinter OL i 1994 hyrede den amerikanske kunstskøjteløber Tonya Harding en person til at brække benene på konkurrenten Nancy Kerrigan. Dette gjorde Harding i en sammensværgelse med sin eksmænd og to andre mænd.

Shane Stant var manden med jobbet, og det lykkedes ham at skade Kerrigans ben, men alligevel vandt amerikanske Nancy Kerrigan sølv ved OL i Lillehammer i 1994. Sammensværgelsen blev også opdaget, og Harding blev bortvist fra skøjteverden på livstid. Mændene blev dømt til fængsel.

Du kan høre meget mere om historien ved at se den amerikanske Hollywood film “I, Tonya”, hvor australske Margot Robbie har hovedrollen som kunstskøjteløberen Tonya Harding.

Da de amerikanske gymnastikpiger blev overskygget af historie om seksuelt misbrug

Den amerikanske OL-læge Larry Nasser er blevet dømt for at have forgrebet sig på intet mere end 150 piger og kvinder, og derfor har han fået en fængselsdom på 175 år. Historien om Nasser brød ud tæt på OL i Rio i 2016, og derfor overskyggede mareridt historien de amerikanske OL-pigers succes ved OL i Rio, hvor de vandt 12 medaljer. Du kan høre meget mere om historien ved at se dokumentaren “At the Heart of Gold: Inside the USA Gymnastics Scandal” på HBO Nordic.

mts_wordx